7. maj
Første dag på job på Alb Fils Klinik am Eichert. !
Herr Bühlmaier og jeg viser sig at være tvillinger, som ikke har set hinanden siden fødslen :) Total god kemi, jeg forstår, hvad manden siger. Han har arbejdet med dette og hint. Så bliver dette og hint ikke til noget, men så kom den og den og så blev det til noget helt andet. En omvandrende Garage.
Jeg fik en rundvisning i huset, som er en gammel beton bygning, der enlig ser ny ud. Der kom dog et tidspunkt, hvor man besluttede at det var noget bras og så skal man bygge nyt. Punktum. Man starter med et parkeringshus. De første modstandere viser sig, noget lukkes andet flyttes. Desværre mangler byggetilladelsen derover, men man river vorsorglich alles ned, også det som virker. I mellemtiden er klinikken truet, fordi man har barkertier i huset og de bliver bragt i samenhang med rørsystemet. Der dør patienter. UND SO WEITER: Nu skal der bygges nyt med helikopter-platform og da kan det være lige meget, om man har mistet de akutte hjerter til nabosygehusets hjerteafdeling. Egal weiter.
Da var noget, som lød bekendt. Mens vi står på taget ( INGEN SIKKERHEDSNET !) taler vi om de berømte 2%, som også gælder her og at man ikke kan betale regninger. Heldigvis mangler ARBEJDSJKRAFT og fordi man ikke betaler lønninger, men bare løber hurtigere så kan man lige nå det. Herr Bühlmaier og jeg bliver enige om at det moderne management ikke længer har overblik og holder fast i privilegier og anskuelser som stirrer i blinde. En skandale, nærmere betragtet.
Vi går igennem huset i stuer, i skyllerum, alle steder og da er det at jeg er lidt glad ,at jeg bare kan slappe af og ikke har ansvar. Mens vi vandre igennem gangene fortæller Bühlmaier at der bliver færre og færre senge,- parienter skal udlægges, men at der heldigvis i samme tidsrum bliver flere og flere administrative stationer og at unyttigheden stiger. Det er ikke mig der har sagt dette.
Klinikken har en måde at tjene penge på. De har indrettet en station til selvbetaler med en sengstuer, faldskærm med videre. Det er eksklusivt til en eksklusiv gruppe patienter fra SaudiArabien. Derfor er skiltene også arabisk og alt går op i en højre enhed. Gut so.
Vi går til klinikledelsen, til en venlig dame som er PFLEGEDIENSTLEITUNG. Hallo Frau Habben ! De har set videoen. Det beste de har set i lang til. Tyskere har humor. Det sagde jeg jo, genau. Tak Peer for filmen. Vi taler om patientinddragelse og jeg fortæller om vores labs g Mathildes læringskons. Begejstring spæder sig i rummet. Jeg tror jeg er ansat. HØHØ ! Vi taler om det meget vigtige, nemlig hvordan forhindrer vi at vi bedøves af buzz word og hvordan bliver noget praksisnært og levende? Damen vil høre om LUP og benchmark. De mennesker er til at tale med.
Så på fødeafdelingen. De havde set filmen og en kollega vil nu have samme væg jeg har, bare den væg var jo fantastisk,-synes de. Det bliver underholdende. Jeg har fået adgang til kittel og alt det der. Det bliver på fredag at jeg skal starte der.
Tilbage med Here Bühlmaier til frokost-.. jeg må ikke spise alt det der....
Bühlmaier´s opgave er at arrangere kontakter i forhold til fx rekruttering af udenlandsk arbejdskraft i forhold til internationale og herunder europæiske kontakter. Så har han ansvar for HOPE og Erasmus og diverse programmer. Han skal, as we speak, nogle dage til Odense til SOSU skolen der. Vi kommer til "Wir Schaffen das" tema. Tysk industri mangler arbejdskraft, som vil hvis den var der , vil lade det tyske BNP stige med 1 milliard euro. OK?
Sygehusvæsenet mangler alt i arbejdskraft. Det man gør er, at prøve at importere indenfor Europa og så at kvalificere migranter. Det gør man, ved at starte fra dag et. Bühlmaier holder faktisk folk i hånden og bevæger sig med dem indenfor og udenfor reglementer i de såkaldte mellemrum. Det er meget ANDERLEDES, jeg må undersøge det nærmere. Praktikkerne på sygehuset, som de kalder det, kan starte uden at folk har folesskolen uden at folk er 18 eller noget, bare de vil. Når dette sker ,-sker der jo noget andet samtidigt. Hvad med patienten , med sikkerheden med -- alt muligt ?
Om eftermiddagen var jeg til en ETIK-CAFE , som er en slags samtalesalon for hvem der vil. Vi var 10 om bordet og talte om Wahrheit og Wahrhaftigkeit. Om kommunikation, patientrettigheder, Google , løgn og andre abstrakte begreber og etiske opløsninger. Så fedt. Her gav jeg mit første visitkort til underviseren. Mere om det en anden gang. Jeg ved og håber I ved at vi er ikke alene og er i bevægelse. Etikcafeen og dennes opbygning var dagens highlight.
Første dag på job på Alb Fils Klinik am Eichert. !
Herr Bühlmaier og jeg viser sig at være tvillinger, som ikke har set hinanden siden fødslen :) Total god kemi, jeg forstår, hvad manden siger. Han har arbejdet med dette og hint. Så bliver dette og hint ikke til noget, men så kom den og den og så blev det til noget helt andet. En omvandrende Garage.
Jeg fik en rundvisning i huset, som er en gammel beton bygning, der enlig ser ny ud. Der kom dog et tidspunkt, hvor man besluttede at det var noget bras og så skal man bygge nyt. Punktum. Man starter med et parkeringshus. De første modstandere viser sig, noget lukkes andet flyttes. Desværre mangler byggetilladelsen derover, men man river vorsorglich alles ned, også det som virker. I mellemtiden er klinikken truet, fordi man har barkertier i huset og de bliver bragt i samenhang med rørsystemet. Der dør patienter. UND SO WEITER: Nu skal der bygges nyt med helikopter-platform og da kan det være lige meget, om man har mistet de akutte hjerter til nabosygehusets hjerteafdeling. Egal weiter.
Da var noget, som lød bekendt. Mens vi står på taget ( INGEN SIKKERHEDSNET !) taler vi om de berømte 2%, som også gælder her og at man ikke kan betale regninger. Heldigvis mangler ARBEJDSJKRAFT og fordi man ikke betaler lønninger, men bare løber hurtigere så kan man lige nå det. Herr Bühlmaier og jeg bliver enige om at det moderne management ikke længer har overblik og holder fast i privilegier og anskuelser som stirrer i blinde. En skandale, nærmere betragtet.
Vi går igennem huset i stuer, i skyllerum, alle steder og da er det at jeg er lidt glad ,at jeg bare kan slappe af og ikke har ansvar. Mens vi vandre igennem gangene fortæller Bühlmaier at der bliver færre og færre senge,- parienter skal udlægges, men at der heldigvis i samme tidsrum bliver flere og flere administrative stationer og at unyttigheden stiger. Det er ikke mig der har sagt dette.
Klinikken har en måde at tjene penge på. De har indrettet en station til selvbetaler med en sengstuer, faldskærm med videre. Det er eksklusivt til en eksklusiv gruppe patienter fra SaudiArabien. Derfor er skiltene også arabisk og alt går op i en højre enhed. Gut so.
Vi går til klinikledelsen, til en venlig dame som er PFLEGEDIENSTLEITUNG. Hallo Frau Habben ! De har set videoen. Det beste de har set i lang til. Tyskere har humor. Det sagde jeg jo, genau. Tak Peer for filmen. Vi taler om patientinddragelse og jeg fortæller om vores labs g Mathildes læringskons. Begejstring spæder sig i rummet. Jeg tror jeg er ansat. HØHØ ! Vi taler om det meget vigtige, nemlig hvordan forhindrer vi at vi bedøves af buzz word og hvordan bliver noget praksisnært og levende? Damen vil høre om LUP og benchmark. De mennesker er til at tale med.
Så på fødeafdelingen. De havde set filmen og en kollega vil nu have samme væg jeg har, bare den væg var jo fantastisk,-synes de. Det bliver underholdende. Jeg har fået adgang til kittel og alt det der. Det bliver på fredag at jeg skal starte der.
Tilbage med Here Bühlmaier til frokost-.. jeg må ikke spise alt det der....
Bühlmaier´s opgave er at arrangere kontakter i forhold til fx rekruttering af udenlandsk arbejdskraft i forhold til internationale og herunder europæiske kontakter. Så har han ansvar for HOPE og Erasmus og diverse programmer. Han skal, as we speak, nogle dage til Odense til SOSU skolen der. Vi kommer til "Wir Schaffen das" tema. Tysk industri mangler arbejdskraft, som vil hvis den var der , vil lade det tyske BNP stige med 1 milliard euro. OK?
Sygehusvæsenet mangler alt i arbejdskraft. Det man gør er, at prøve at importere indenfor Europa og så at kvalificere migranter. Det gør man, ved at starte fra dag et. Bühlmaier holder faktisk folk i hånden og bevæger sig med dem indenfor og udenfor reglementer i de såkaldte mellemrum. Det er meget ANDERLEDES, jeg må undersøge det nærmere. Praktikkerne på sygehuset, som de kalder det, kan starte uden at folk har folesskolen uden at folk er 18 eller noget, bare de vil. Når dette sker ,-sker der jo noget andet samtidigt. Hvad med patienten , med sikkerheden med -- alt muligt ?
Om eftermiddagen var jeg til en ETIK-CAFE , som er en slags samtalesalon for hvem der vil. Vi var 10 om bordet og talte om Wahrheit og Wahrhaftigkeit. Om kommunikation, patientrettigheder, Google , løgn og andre abstrakte begreber og etiske opløsninger. Så fedt. Her gav jeg mit første visitkort til underviseren. Mere om det en anden gang. Jeg ved og håber I ved at vi er ikke alene og er i bevægelse. Etikcafeen og dennes opbygning var dagens highlight.
Kommentarer
Send en kommentar