5. maj. Første dag i Göppingen.
Synes selv det gik forrygende, ser man bort fra at flyet ikke kunne starte sådan lige, og der var bumletog fra lufthavnen til Stuttgart og fra Stuttgart til Göppingen.
Jeg har jo besluttet at gribe det her an som en feltforskning. Det er fantastisk, verdenen bliver noget man skal have gen-forklaret. Jeg er indstillede på at tale med alle, jeg kan komme til og hører hvad de vil sige. En dame i toget begynder, efter jeg smiler betonet venligt, at fortælle om sig selv, hvor hun bor, hvad hun synes. Hun fortæller om Israel og ørkenen.
To ældre mænd taler om deres cykler og planlægger ruter og så taler de om deres blomster. En ung kvinde råber i telefonen, ligesom nogle ældre menesker gør, fordi en telefon ikke justerer ens stemmeføring, ligesom et andet menneske gør. Det er sympatisk, at man ikke kender forskel. Disse indfødte er super venlige, larmer og når de virker til at være over 30 år, så har de gamle Nokia eller SIMENS telefoner. Jeg vil gerne tale med alle, og høre dem om deres telefoner og hvordan de klarer sig uden internet.
Noget besynderligt var, at jeg hele vejen i toget tænkte tysk, altså sådan at det larmede i mit hovedet. En stemme i mig talte tysk. Faktisk kunne jeg erindre mange ord i den lokale dialekt og det lød overbevisende schwäbisch ,- helt vild. Tyskland har 34 dialekter og det kan være meget svært at forstår hinanden. Heldigvis har jeg tilbragt flere år i min barndom relativ tæt på og vi havde en nabo som kom herfra. Hun passede alle, også mig og havde en blomsterhandel.
Stuttgart har noget tungt over sig. Hvad er det ? Jeg ved det og fortæller en anden gang om det, hvis det viser sig passende. Banegården, var fyldt med unge mennesker i Dirndel og Lederhosen. Det er ikke løgn, for jeg kan ikke lyve ( ikke rigtigt) . Det var overraskende fordi vi er ikke i Bayern her. NÅ... det må være en fest et sted. Ingen føler det øjensynligt underligt, at går i de i øvrigt meget smukke kjoler og så tatoos på ben og ring i næsen. Jeg må google hvad det var for noget.
Herre Buehlmaier har skaffet et meget fint lille studio med det hele. Hospitalet ligger lige ved siden af og hele kompleket ligger på et bjerg som BJERG. Skønne enge omkring,- ingen busforbindelse ned til byen pga lørdag og aften. . Jeg måtte altså vandre igennem disse enge ned til byen fordi jeg var sulten. Byen er ca. så spændene som Vejen i DK (undskyld). Der er mange forskellige menesker fra mange landre , der ikke er Tyskland. Også det er overrraskende. Jeg valgte at spise currywurst. Wir schaffen das og jeg skal undersøge hvordan.
Nu må det være nok for i dag. Min lille ruter virker, eller var det et sort hul, som forventet. Angela har ret. Der er AUFHOLBEDARF.
Synes selv det gik forrygende, ser man bort fra at flyet ikke kunne starte sådan lige, og der var bumletog fra lufthavnen til Stuttgart og fra Stuttgart til Göppingen.
Jeg har jo besluttet at gribe det her an som en feltforskning. Det er fantastisk, verdenen bliver noget man skal have gen-forklaret. Jeg er indstillede på at tale med alle, jeg kan komme til og hører hvad de vil sige. En dame i toget begynder, efter jeg smiler betonet venligt, at fortælle om sig selv, hvor hun bor, hvad hun synes. Hun fortæller om Israel og ørkenen.
To ældre mænd taler om deres cykler og planlægger ruter og så taler de om deres blomster. En ung kvinde råber i telefonen, ligesom nogle ældre menesker gør, fordi en telefon ikke justerer ens stemmeføring, ligesom et andet menneske gør. Det er sympatisk, at man ikke kender forskel. Disse indfødte er super venlige, larmer og når de virker til at være over 30 år, så har de gamle Nokia eller SIMENS telefoner. Jeg vil gerne tale med alle, og høre dem om deres telefoner og hvordan de klarer sig uden internet.
Noget besynderligt var, at jeg hele vejen i toget tænkte tysk, altså sådan at det larmede i mit hovedet. En stemme i mig talte tysk. Faktisk kunne jeg erindre mange ord i den lokale dialekt og det lød overbevisende schwäbisch ,- helt vild. Tyskland har 34 dialekter og det kan være meget svært at forstår hinanden. Heldigvis har jeg tilbragt flere år i min barndom relativ tæt på og vi havde en nabo som kom herfra. Hun passede alle, også mig og havde en blomsterhandel.
Stuttgart har noget tungt over sig. Hvad er det ? Jeg ved det og fortæller en anden gang om det, hvis det viser sig passende. Banegården, var fyldt med unge mennesker i Dirndel og Lederhosen. Det er ikke løgn, for jeg kan ikke lyve ( ikke rigtigt) . Det var overraskende fordi vi er ikke i Bayern her. NÅ... det må være en fest et sted. Ingen føler det øjensynligt underligt, at går i de i øvrigt meget smukke kjoler og så tatoos på ben og ring i næsen. Jeg må google hvad det var for noget.
Herre Buehlmaier har skaffet et meget fint lille studio med det hele. Hospitalet ligger lige ved siden af og hele kompleket ligger på et bjerg som BJERG. Skønne enge omkring,- ingen busforbindelse ned til byen pga lørdag og aften. . Jeg måtte altså vandre igennem disse enge ned til byen fordi jeg var sulten. Byen er ca. så spændene som Vejen i DK (undskyld). Der er mange forskellige menesker fra mange landre , der ikke er Tyskland. Også det er overrraskende. Jeg valgte at spise currywurst. Wir schaffen das og jeg skal undersøge hvordan.
Nu må det være nok for i dag. Min lille ruter virker, eller var det et sort hul, som forventet. Angela har ret. Der er AUFHOLBEDARF.
Kommentarer
Send en kommentar