25. maj
Dag med vidunderligt sommervejr. Jeg har nu vant mig til at gå omkring 10 km dagligt. Jeg går bare rund, ned i byen, over til fårene, igennem skoven til mine rådyr, over marken, forbi insekthotellet og hjem til hyblen, som efterhånden er fyldt med pjecer, bøger, kopier, aviser, og dimsedutter, fx kattefigurer, som jeg finder omkring. Jeg har bestemt at jeg har alderen til at være særligt.
I dag var jeg med aromaterapeuten Susanne i Geislingen, som ligger sydøst herfra, som jeg sagde til Susannes overraskelse. Trods alder, er jeg orienteret! Susanne deler hendes arbejde mellem oprindelig to separate sygehuse, som nu er under fælles tag. Man skulle tro man var hjemme i Region Midt Jylland. Der er visse lovmæssigheder ved fusioner.
Susanne har en aftale med en dame på palliativstation, som skal have sukker peeling på hele koppen. Hendes hud er påvirket af kemoen ,som nu er for altid afsluttet. Vi forbereder indsatsen. Susanne som er networker snakker med alle mulige på vejen. Hun vil gerne gøre hendes arbejde kendt. Det specielle er, at hun arbejder strukturbaseret, hvis dette ord findes. Alle hendes behandlinger og midler er nøjagtig beskreven og til at finde i noget der ligner meget vores e-dok Man kan skrive fx. Smerte i søgefelt og så kommer hendes behandlingsforslag frem ligesom andre traditionel medicinske behandlinger. Nogle behandlinger eller aktiviteter kan gives af alle, som har været til uddannelsen med hende andre må hun udelukkende selv foretage. Hun har omkring 30 smertepatienter om ugen og så et skiftede antal patienter i palliation. Derudover stiller hun sig til rådighed, lærer nyt, og underviser. Det er meget og ja - hvad skal jeg sige ret imponerede. Jeg kan godt lide at hun dokumenter sit arbejde fx med fotos. Godt nok kan man ikke forske i "om det nu virker" i hver faldt ikke med en RCT, men det er en start at lave beskrivelser og dokumentationer.
Damen, som vil have behandlingen er en lille, smilende og meget sød dame. Damen tager tøj af og så under bruseren, det er nydelsen i sig selv. Scrubben er sukker og fin duftende olivenolie. Hele kroppen masseres med olien. Herefter kommer cremen på kroppen. Susanne komponerer sine cremes til dels selv. Da ist nichts dem Zufall überlassen. Tøj på igen og alt er fredeligt og godt. Susanne putter damen. Inden da får lov at tage et foto. " De kennen mich ja nicht in Dänemark" griner hun. Danke for tilladelsen. Jeg kan ikke vise billedet her. Det kunne jo være at nogen kender damen her her, og en blog er en blog....
Vi går igennem huset til enheden, som tilbyder palliativ pleje i hjemmet. Vi har igen en organisation, som er en hybrid i mellem det private og det offentlige. Palliative teams er meget forskellige organiseret og sammenskabt. Interessant og et eget besøg værd. Jeg møder præsten ( en ny en) som er ligeledes både her og der ansat, og snart føler jeg jeg er i et land af Seelsorgere, som er dem som er mest åbenlyst interesseret i hvad et andet menneske har at sige. Gad vide om det også har at gøre med uddannelsen?
Det var en god dag, jeg er meget rolig over at damen må gå hjem i morgen og at der kommer nogen og ser efter hende og at Susanne vil sørge for nye massager.
De to punker, som jeg nu har set,- et nyfødt barn i går og et dødt menneske, som køres ud af hospitalsstuen i dag, er yderpunkter og på sin vis meget fine til at observere, hvordan vi kan eller kunne bruge patienters viden i udvikling af sygehusvæsenet. Derimellem de gamle og syge damer, som hver for sig bærer på et helt liv af erfaring. Det passer sammen det hele, og jeg er ved at bide mig fast.
I morgen vil jeg vandre til Bad Boll, og så vil jeg se den berømte Barlach Apotheke og lidt mere.
Dag med vidunderligt sommervejr. Jeg har nu vant mig til at gå omkring 10 km dagligt. Jeg går bare rund, ned i byen, over til fårene, igennem skoven til mine rådyr, over marken, forbi insekthotellet og hjem til hyblen, som efterhånden er fyldt med pjecer, bøger, kopier, aviser, og dimsedutter, fx kattefigurer, som jeg finder omkring. Jeg har bestemt at jeg har alderen til at være særligt.
I dag var jeg med aromaterapeuten Susanne i Geislingen, som ligger sydøst herfra, som jeg sagde til Susannes overraskelse. Trods alder, er jeg orienteret! Susanne deler hendes arbejde mellem oprindelig to separate sygehuse, som nu er under fælles tag. Man skulle tro man var hjemme i Region Midt Jylland. Der er visse lovmæssigheder ved fusioner.
Damen, som vil have behandlingen er en lille, smilende og meget sød dame. Damen tager tøj af og så under bruseren, det er nydelsen i sig selv. Scrubben er sukker og fin duftende olivenolie. Hele kroppen masseres med olien. Herefter kommer cremen på kroppen. Susanne komponerer sine cremes til dels selv. Da ist nichts dem Zufall überlassen. Tøj på igen og alt er fredeligt og godt. Susanne putter damen. Inden da får lov at tage et foto. " De kennen mich ja nicht in Dänemark" griner hun. Danke for tilladelsen. Jeg kan ikke vise billedet her. Det kunne jo være at nogen kender damen her her, og en blog er en blog....
Det var en god dag, jeg er meget rolig over at damen må gå hjem i morgen og at der kommer nogen og ser efter hende og at Susanne vil sørge for nye massager.
De to punker, som jeg nu har set,- et nyfødt barn i går og et dødt menneske, som køres ud af hospitalsstuen i dag, er yderpunkter og på sin vis meget fine til at observere, hvordan vi kan eller kunne bruge patienters viden i udvikling af sygehusvæsenet. Derimellem de gamle og syge damer, som hver for sig bærer på et helt liv af erfaring. Det passer sammen det hele, og jeg er ved at bide mig fast.
I morgen vil jeg vandre til Bad Boll, og så vil jeg se den berømte Barlach Apotheke og lidt mere.
Kommentarer
Send en kommentar