Take one

19.maj

Hviledage i Göttingen med to t.

Tænker for alvor over hvilke overskrifter lige nu viser noget interessant om patientinvolvering i Tyskland / Göppingen. Hvis jeg skulle finde et emne, så vil det være: Løgn og latin: Etik i samtalen med patienten

Jeg tror, jeg kan sige at udfordring er her, som også hjemme i DK, at komme i ægte dialoger med patienter.  Ægte dialoger bringer det vigtige frem uden nødvendigvis at dække alt. Som præsten siger , så er ægte dialoger ÆGTE. Man kan dog spørge om hvad det er, det gør dialoger ægte når de skal være del af en hospitalsstruktur.
Ligesom tyskerne må vi koncentrere os om at finde svar på dette spørgsmål. Vi må udvikle vore egen dialog værktøjer, og dialogkompetence. Punktum. Når ansvar for dialog kompetencen ensidigt tilskrives patienten, fx når vi taler sundhedskompetence må vi være kritiske.

Jeg hører her som hjemme i DK de samme betænkligheder og dilemmaer:

• Hvordan kan vi går i dialog i den forhåndværende tid?
• Hvordan kan jeg tale med et menneske, der ikke ved hvad jeg ved
• Hvordan kan jeg konkurrere med alternative vidensbaser (GOOGLE)
• Hvis vilje er mere værd? Kan det, at patienten får sin vilje være svigt?
• Er det tilladt at lyve eller noget i den retning. Hvordan kan man kommunikere i et sprog, der giver mening

Der Opa i Göttingen siger nu: Das wird schon lange versucht das sich alle lieben, aber die Bösartigkeit und der Neid ist tief in und verwurzelt. Opa  som tilhører den buddhistiske gren af familien, siger også, at man kan øve at elske alle mennesker, som i hvilket som helst menneske:  Det gør man systematisk ved  at forstille sig et nært familiemedlem, som man elsker og så overfør følelsen på den grimme fremmede. Im Sinne von "Liebe deinen Nächsten wie dich selbst". Det var dog en anden der sagde dette. 

Sikke en familie jeg har. TAK <3

Tilbage til parkeringsautomaten: En af vores tyske kollegaer Alexandra vil prøve at finde ud af det med parkeringsbetalingen ved automaterne. Jeg får lov til at dokumentere, hvordan hun løser problemet. Det var fantastisk. Som forudset var det ikke enkelt . Det lykkedes til sidst at samle fem mennesker foran automaten, som kom med gode beskrivelser af problemet og med rigtig gode løsningsforslag.

Ret sjovt ( sorry) var at der kom en parkeringsmand, som sagde til side nu skal jeg vise ( DET ER IKKE VEJEN FREM) og så lavede vi en test og ringede til hjælpelinjen. Sjælesorgeren som kom forbi og straks så sit snit at løse et almindeligt menneskeligt problem, spurgte resolut damen i den anden ende om hun havde fået anvisninger om hvordan hun kan hjælpe mennesker (NÆSTEN) der ikke intuitivt kan finde ud af at bruge automaten. ?? HALLO ???? Svaret var NEJ

Jeg skal til at skrive et brev til Herr Bärreiter nu.