18. maj
Eftersom magnetismen er vendt tilbage, er det nu muligt at at bruge det, vi kalder for computer. I Tyskland kalder man det RECHNER og har i øvrigt påvist at det ikke er nødvendigt at have en RECHNER for at kunne rechne. Alles klar ?
I går var Christina og jeg med Herr Bärreiter på ekskursion i et parkeringshus, som ligner vores parkeringshus hjem ved supersygehuset AUH i Skejby. Inden vi kom til parkeringshuset, havde vi hørt alt om finanseringen, som kører over DRG og et punktsystem med tilhørende bloktilskud fra Landesregieringen i Baden Württenberg. Kravet er et null tal, det som man i Tyskland uden Rechner kalder for DIE SCHWARZE NULL. Die Schwarze Null er milestone for diverse bevillinger, blandt andet de bevillinger, som skal finansiere det lokale supersygehus, som lige nu ikke er der fysisk tilstede, men skal bygges der, hvor jeg bor. Spadestikket er taget og der står dags dato et parkeringshus og en KITA, som er en Kindertagesstätte for de ansattes børn. LYT!
OK- nu til møde med parkeringshusbetalingsautomatteknikeren og to damer fra administrationen. Det var i går og i dag var parkeringshus indvielse. Get the picture , alle dem som kender til LETBANEN!
Nu forstår Christina, som er læge, at det absolut betaler sig at se inde i en betalingsautomaten inden man indvier parkeringshuse. Har sagt det, og siger det igen til enhver projektleder.
Gå i GEMBA og se i automaten!. Det viser at der er koks med automaten og koks med hvordan folk nu skal finde ud af i hvilken SCHLITZ kortet skal i und so weiter. Det vil betyde, at hvis automaterne ikke virker, fordi den eksterne tekniker ikke lige har tid og patienten, medarbejderen ikke kan finde ud af at betjene automaten, ja så vil der ikke komme den indtjening, som er regnet med i de DIE SCHWARZE NULL. Nu var det at jeg følte at jeg ligesom var i mit element.
Herr Bärreiter var nu bekymret og sparkede lidt, men venligt nedad, og forslår at vi får frokost. Christina gør mig opmærksom på at han er CEO, men na ja, jeg kender flere CEOs was soll's. Problemet her er, at Sygehuset har et dårligt rygte. Det står på et bjerg og folk gider ikke se på deres bjerg og glo på et sygehus. Det står abseits og folk synes det er grimt. Her Bärreiter synes selv det er grimt. Det nye parkeringshus er også grimt og nu lyser det sådan, at folk ser på deres bjerg og så ser man det lysende parkeringshus i den skønneste natur. Lige der, hvor Herre Bärreiter har håb for at han kan nærme sig der schwarzen null, til trods for grimheden, sker det, at der kommer et bakterieangreb. Det betyder , at der er meget dårlig presse og patienterne bliver væk, fordi der er frit valg og alle bösen Nachbarn er der med det samme og peger med fingre. De tester ikke, men Göppingen SKAL NU TESTE og hver gang de tester antal af bakterier, så står det i avisen.
Et fantastisk problem für en rechner, eller for en som kan rechne.
Jeg forslår Herr Bärrreiter at han invitere patienter og borger til at finde ud af hvordan klinikken kan forberede sit image, evt finde ud af, hvad image skal være. UH nu bliver Herre Bärreiter ein bisschen bange. Damen fra administrationen forstår budskabet og forslår at man kunne henvende sig til en sportsverein. GENAU ! Nu kommer en CEO mere,- Herr Schmidt, ( Hvorfor er det at de er så pæne??) Han bliver omgående involveret. Han synes det er spændende og vil nu at jeg møder dem fra marketing. Det gør jeg,- næste uge. Herr Schmidt spørger om jeg vil hjælpe dem når han og hele sygehusudvalg fra Landesregering kommer for at se Supersygehuset i Aarhus i 19. Han vil betale to dags løn. Naturligvis das mache ich gerne...
Det var det, eftermiddagen gik med to timer forlæsning om, hvordan man finder ud af, om alle gør som alle skal, sådan at også den sidste euro kommer i kassen. HAHA!
Eftersom magnetismen er vendt tilbage, er det nu muligt at at bruge det, vi kalder for computer. I Tyskland kalder man det RECHNER og har i øvrigt påvist at det ikke er nødvendigt at have en RECHNER for at kunne rechne. Alles klar ?
I går var Christina og jeg med Herr Bärreiter på ekskursion i et parkeringshus, som ligner vores parkeringshus hjem ved supersygehuset AUH i Skejby. Inden vi kom til parkeringshuset, havde vi hørt alt om finanseringen, som kører over DRG og et punktsystem med tilhørende bloktilskud fra Landesregieringen i Baden Württenberg. Kravet er et null tal, det som man i Tyskland uden Rechner kalder for DIE SCHWARZE NULL. Die Schwarze Null er milestone for diverse bevillinger, blandt andet de bevillinger, som skal finansiere det lokale supersygehus, som lige nu ikke er der fysisk tilstede, men skal bygges der, hvor jeg bor. Spadestikket er taget og der står dags dato et parkeringshus og en KITA, som er en Kindertagesstätte for de ansattes børn. LYT!
OK- nu til møde med parkeringshusbetalingsautomatteknikeren og to damer fra administrationen. Det var i går og i dag var parkeringshus indvielse. Get the picture , alle dem som kender til LETBANEN!
Nu forstår Christina, som er læge, at det absolut betaler sig at se inde i en betalingsautomaten inden man indvier parkeringshuse. Har sagt det, og siger det igen til enhver projektleder.
Gå i GEMBA og se i automaten!. Det viser at der er koks med automaten og koks med hvordan folk nu skal finde ud af i hvilken SCHLITZ kortet skal i und so weiter. Det vil betyde, at hvis automaterne ikke virker, fordi den eksterne tekniker ikke lige har tid og patienten, medarbejderen ikke kan finde ud af at betjene automaten, ja så vil der ikke komme den indtjening, som er regnet med i de DIE SCHWARZE NULL. Nu var det at jeg følte at jeg ligesom var i mit element.
Herr Bärreiter var nu bekymret og sparkede lidt, men venligt nedad, og forslår at vi får frokost. Christina gør mig opmærksom på at han er CEO, men na ja, jeg kender flere CEOs was soll's. Problemet her er, at Sygehuset har et dårligt rygte. Det står på et bjerg og folk gider ikke se på deres bjerg og glo på et sygehus. Det står abseits og folk synes det er grimt. Her Bärreiter synes selv det er grimt. Det nye parkeringshus er også grimt og nu lyser det sådan, at folk ser på deres bjerg og så ser man det lysende parkeringshus i den skønneste natur. Lige der, hvor Herre Bärreiter har håb for at han kan nærme sig der schwarzen null, til trods for grimheden, sker det, at der kommer et bakterieangreb. Det betyder , at der er meget dårlig presse og patienterne bliver væk, fordi der er frit valg og alle bösen Nachbarn er der med det samme og peger med fingre. De tester ikke, men Göppingen SKAL NU TESTE og hver gang de tester antal af bakterier, så står det i avisen.
Et fantastisk problem für en rechner, eller for en som kan rechne.
Jeg forslår Herr Bärrreiter at han invitere patienter og borger til at finde ud af hvordan klinikken kan forberede sit image, evt finde ud af, hvad image skal være. UH nu bliver Herre Bärreiter ein bisschen bange. Damen fra administrationen forstår budskabet og forslår at man kunne henvende sig til en sportsverein. GENAU ! Nu kommer en CEO mere,- Herr Schmidt, ( Hvorfor er det at de er så pæne??) Han bliver omgående involveret. Han synes det er spændende og vil nu at jeg møder dem fra marketing. Det gør jeg,- næste uge. Herr Schmidt spørger om jeg vil hjælpe dem når han og hele sygehusudvalg fra Landesregering kommer for at se Supersygehuset i Aarhus i 19. Han vil betale to dags løn. Naturligvis das mache ich gerne...
Det var det, eftermiddagen gik med to timer forlæsning om, hvordan man finder ud af, om alle gør som alle skal, sådan at også den sidste euro kommer i kassen. HAHA!
Christina og jeg vandrede efterfølgende i byen og drak øl og jeg fik Wurstsalat. I morgen fortæller jeg om, hvordan jeg i dag lavede en lille event med parkeringsautomaterne. Men først skal jeg nu hjem til Göttingen med to t, og til Opa for at slappe lidt af.
Kommentarer
Send en kommentar