11. maj
Første dag på fødeafdelingen. Jeg aner ikke hvordan jeg skal beskrive det.
Jeg kommer på afdelingen i mit nye arbejdstøj og møder Doris og en jordemoderstuderende Bagheera, som ikke er studerende, men elev. Man kender ikke kontakt-jordemoder-system. Hun kommer og går med hvem der nu er. Jeg tror jeg hører mere om det næste uge. Doris siger at ingen er uddannet til at uddanne. Hun viser mig deres fantom.
Fødeafdelingen har modtagelse / ambulatorium / ve-stuer / fødetuer / Sectio-stue. Det kaldes to stue system, hvor man har en opdeling i mellem fødslens faser. Det har at gøre med at selve fødslen er forstået som akut, og herved underlagt andre reglementer end fx ambulatorier.
Overlægen kommer og snakker uden pause og ser super venligt. Viser mig rund og spørger " Hvad er problemet ?" Han svarer selv ved at sige at alt organisation stammer fra militær, og at alt her ligner militær og at han vil ønske sig at man fandt nye samarbejdsformer. Jeg siger JA .
Jeg overværer en skanning på en gemelli gravid med tvilling A i UK. Overlægen skal informere om fødselsmodus. Den gravide er fra Polen, eller deromkring, taler kun lidt tysk. Overlægen siger at man vil lave sectio og spørger om hun er indforstået. Alternativt må det blive et andet sygehus. Damen siger lyde. Overlægen spørger om hun har spørgsmål. Nej. I ambulatoriet er der en jordemoder, som kalder sig på skiltet "Medizinische Fachkraft" og en anden elev. De giver damen alle papir til gennemlæsning og underskrift plus et omfangsrig spørgeskema. Er der noget hun ikke kan udfylde, eller forstår skal hun lave et spørgsmålstegn. Så tales de ved næste gang som er gangen inden sectio. Hverken årsag til sectio eller en fordeling af risici sectio versus UK bliver nævnt eller beskreven.
Nu er der en sectio i den lille OP kan jeg forstår. Doris og jeg går ind efter barnet er født. Den er til terminen og 2700 gram. Der er en børnelæge som gnubber barnet med håndklædet - ingen ur. Der står en masse mennesker og kigger. Jeg spørger, fordi alle står og ser selskabeligt ud, hvorfor barnet er forløst. Ingen ved det. Det ser levende ud. Efter et kvarter puster børnelægen lidt i luft barnets næse.
Jeg følger Doris, som tager et stykke placenta og putter det i et lille glas. Det gøres fordi der skal laves Placenta NOSODEN. I må gerne læse linket her, hvis i vil. Det handler om at fremstille NOSODE essens som forældrene senere kan bruge som helsemiddle, altså hvis barnet bliver syg. Hvem der ikke kendte Homæopati vil nu blive forvirret, men jeg var forberedt.
www.barlach-apotheke-boll.de
Senere får jeg lov at tale med den nye familie og jeg spørger kvinden om NOSODERNE. Hun har hørt fra en veninde at det er godt, ved ikke hvad det kan bevirke, men er glad for at det nu er sat i værk, hendes søde mand skal køre til apoteket og aflevere placenta-stykket til videre produktion. 76 Euro koster det.
Den jordemder studerede er den eneste som konsekvent spritter . Hun laver på en rolig måde alt. Hende og en anden jordemoder fra Rumænien går omkring, og ordner. Doris går og ordner. Det er en total forskellig måde at arbejde på. Alt glider og fungerer på en måde hånd i hånd. Jordemødre gør alle flader rene, fylder op, skriver i deres papirjournaler. Ingen ikke sikre med digitale journaler. Jeg hører også overlægen om emnet. Det digitale er en forbigående Erscheinung. Det er alle enige om.
Jeg bliver lidt deprimeret, men ja ,- jeg siger til mig selv at jeg nu er dansker og at det er godt at jeg er Aarhusianer også.
Nu ringer en kollega og melder sig syg. Alle taler nu om, at denne kollega er for meget syg und så weiter. Doris i gang med at ringe akut.
En fødende befinder sig i latens-fasen siden i nat. Jo man kan godt sende hende hjem, men gør det ikke. Der er ikke undersøgt, men man kan se at hun ikke har veer. Genau !
Doris er så super sød og tager mig med til to barselsbesøg, som hun afholder efter Dagvagten. I begge besøg er der situationer, som vil føre til en kæde af reaktioner i DK. Ikke her dog. Alt risiko forbliver i Doris og bliver så godt som ikke kommunikeret. Doris giver et supplement til moderen og nogle dråber til barnet fordi det har ondt i maven. Begge børn ser gode ud. Jeg er i tvivl, om jeg nu er hysterisk og om det at bare glide ind og ud og ikke ør noget, faktisk er det rigtige. Er jeg selv allerede inficeret af den nu må vi hellere se et tal ??? Hvad med patienten skal hun vide hvilken vej jeg vælger ? Gør det noget alt sammen ?
Observationer.
Der sker enormt mange små uoverensstemmelser i alles handlinger, samtidigt er der en fornemmelse af at det glider. Alle fire patienter , som jeg kom til at se og tale med var passive, i forhold til at stille spørgsmål. Der er en mand, som er livligt og spørger om de kan få et familieværelse. Der gives gaver ,-blomster, penge og kort uden problemer. Alle fortæller alt til alle uden problemer. Det private og det professionelle flyder sammen.
Doris spørger den ene mor, om hun var tilfreds med Doris indsats. Moderen siger ja. Jeg spørger den gravide, om hun vil sige det hvis hun var utilfreds . Den gravide siger : Det er et meget godt spørgsmål.... HMM det tror jeg.
Doris og jeg kører gennem det skønneste landskab, hun vil have at jeg følger hende til et spooky kunstner-hus, som hun ikke tør at besøge alene. https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Nassach,_Nassachtal_-_Diegelsberg,_alternatives_Holzhaus,_Glash%C3%BCttenweg.JPG
Billeder af et endnu mere ekstremt sted følger.
Jeg vil ønske jeg havde husket at købe en øl. Så vil jeg drikke det nu.
Første dag på fødeafdelingen. Jeg aner ikke hvordan jeg skal beskrive det.
Jeg kommer på afdelingen i mit nye arbejdstøj og møder Doris og en jordemoderstuderende Bagheera, som ikke er studerende, men elev. Man kender ikke kontakt-jordemoder-system. Hun kommer og går med hvem der nu er. Jeg tror jeg hører mere om det næste uge. Doris siger at ingen er uddannet til at uddanne. Hun viser mig deres fantom.
Fødeafdelingen har modtagelse / ambulatorium / ve-stuer / fødetuer / Sectio-stue. Det kaldes to stue system, hvor man har en opdeling i mellem fødslens faser. Det har at gøre med at selve fødslen er forstået som akut, og herved underlagt andre reglementer end fx ambulatorier.
Overlægen kommer og snakker uden pause og ser super venligt. Viser mig rund og spørger " Hvad er problemet ?" Han svarer selv ved at sige at alt organisation stammer fra militær, og at alt her ligner militær og at han vil ønske sig at man fandt nye samarbejdsformer. Jeg siger JA .
Jeg overværer en skanning på en gemelli gravid med tvilling A i UK. Overlægen skal informere om fødselsmodus. Den gravide er fra Polen, eller deromkring, taler kun lidt tysk. Overlægen siger at man vil lave sectio og spørger om hun er indforstået. Alternativt må det blive et andet sygehus. Damen siger lyde. Overlægen spørger om hun har spørgsmål. Nej. I ambulatoriet er der en jordemoder, som kalder sig på skiltet "Medizinische Fachkraft" og en anden elev. De giver damen alle papir til gennemlæsning og underskrift plus et omfangsrig spørgeskema. Er der noget hun ikke kan udfylde, eller forstår skal hun lave et spørgsmålstegn. Så tales de ved næste gang som er gangen inden sectio. Hverken årsag til sectio eller en fordeling af risici sectio versus UK bliver nævnt eller beskreven.
Nu er der en sectio i den lille OP kan jeg forstår. Doris og jeg går ind efter barnet er født. Den er til terminen og 2700 gram. Der er en børnelæge som gnubber barnet med håndklædet - ingen ur. Der står en masse mennesker og kigger. Jeg spørger, fordi alle står og ser selskabeligt ud, hvorfor barnet er forløst. Ingen ved det. Det ser levende ud. Efter et kvarter puster børnelægen lidt i luft barnets næse.
Jeg følger Doris, som tager et stykke placenta og putter det i et lille glas. Det gøres fordi der skal laves Placenta NOSODEN. I må gerne læse linket her, hvis i vil. Det handler om at fremstille NOSODE essens som forældrene senere kan bruge som helsemiddle, altså hvis barnet bliver syg. Hvem der ikke kendte Homæopati vil nu blive forvirret, men jeg var forberedt.
www.barlach-apotheke-boll.de
Senere får jeg lov at tale med den nye familie og jeg spørger kvinden om NOSODERNE. Hun har hørt fra en veninde at det er godt, ved ikke hvad det kan bevirke, men er glad for at det nu er sat i værk, hendes søde mand skal køre til apoteket og aflevere placenta-stykket til videre produktion. 76 Euro koster det.
Den jordemder studerede er den eneste som konsekvent spritter . Hun laver på en rolig måde alt. Hende og en anden jordemoder fra Rumænien går omkring, og ordner. Doris går og ordner. Det er en total forskellig måde at arbejde på. Alt glider og fungerer på en måde hånd i hånd. Jordemødre gør alle flader rene, fylder op, skriver i deres papirjournaler. Ingen ikke sikre med digitale journaler. Jeg hører også overlægen om emnet. Det digitale er en forbigående Erscheinung. Det er alle enige om.
Jeg bliver lidt deprimeret, men ja ,- jeg siger til mig selv at jeg nu er dansker og at det er godt at jeg er Aarhusianer også.
Nu ringer en kollega og melder sig syg. Alle taler nu om, at denne kollega er for meget syg und så weiter. Doris i gang med at ringe akut.
En fødende befinder sig i latens-fasen siden i nat. Jo man kan godt sende hende hjem, men gør det ikke. Der er ikke undersøgt, men man kan se at hun ikke har veer. Genau !
Doris er så super sød og tager mig med til to barselsbesøg, som hun afholder efter Dagvagten. I begge besøg er der situationer, som vil føre til en kæde af reaktioner i DK. Ikke her dog. Alt risiko forbliver i Doris og bliver så godt som ikke kommunikeret. Doris giver et supplement til moderen og nogle dråber til barnet fordi det har ondt i maven. Begge børn ser gode ud. Jeg er i tvivl, om jeg nu er hysterisk og om det at bare glide ind og ud og ikke ør noget, faktisk er det rigtige. Er jeg selv allerede inficeret af den nu må vi hellere se et tal ??? Hvad med patienten skal hun vide hvilken vej jeg vælger ? Gør det noget alt sammen ?
Observationer.
Der sker enormt mange små uoverensstemmelser i alles handlinger, samtidigt er der en fornemmelse af at det glider. Alle fire patienter , som jeg kom til at se og tale med var passive, i forhold til at stille spørgsmål. Der er en mand, som er livligt og spørger om de kan få et familieværelse. Der gives gaver ,-blomster, penge og kort uden problemer. Alle fortæller alt til alle uden problemer. Det private og det professionelle flyder sammen.
Doris spørger den ene mor, om hun var tilfreds med Doris indsats. Moderen siger ja. Jeg spørger den gravide, om hun vil sige det hvis hun var utilfreds . Den gravide siger : Det er et meget godt spørgsmål.... HMM det tror jeg.
Doris og jeg kører gennem det skønneste landskab, hun vil have at jeg følger hende til et spooky kunstner-hus, som hun ikke tør at besøge alene. https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Nassach,_Nassachtal_-_Diegelsberg,_alternatives_Holzhaus,_Glash%C3%BCttenweg.JPG
Billeder af et endnu mere ekstremt sted følger.
Jeg vil ønske jeg havde husket at købe en øl. Så vil jeg drikke det nu.
Kommentarer
Send en kommentar